Dengang jeg blev mobbet …

posted by: Michelle Sun

No Comments »

… Tog disse to mennesker mig under deres vinger i Albir.

Tilbage i 2007 gik jeg igennem en meget svær tid, under mit skole ophold i Albir. Jeg stod stort set uden venner, bolig og var kun 16 år gammel. Da tog disse to mennesker mig ind i deres liv og sørgede for at jeg havde et sted jeg kunne kalde hjem, i godt 5 måneder. Da mine egne forældre var i Danmark, og jeg stadig havde et godt stykke af mit skole ophold tilbage, ønskede jeg ikke at give op og rejse hjem, men ønskede at kæmpe for at få det godt igen og færdiggøre min uddannelse!

I min folkeskole tid har jeg altid været en “populær pige”, som folk kan lide at kalde det. Jeg havde masser af venner, var vellidt, havde gode interesser og en kærlig familie. Jeg synes selv at jeg har haft en “nem” barndom og havde aldrig oplevet “onde” mennesker, som ikke ønskede det bedste for mig. Derfor regnede jeg med, måske en smule naivt set bakspejlet, at jeg uden problemer kunne klare 10 måneder i et fremmed land omgivet af mennesker jeg ikke kendte, og som ikke kendte mig. I starten gik det også godt, rigtig godt faktisk, jeg fik hurtigt venner og blev en del af en “populær” pige gruppe, som mere eller mindre satte dagsordenen på skolen.

Men en dag vendte det hele. En af mine bedste veninder ( hende, hvis familie jeg boede hos) “stak mig i ryggen” og startede en solid mobning imod mig og en af de andre piger. Denne gik på at de mente vi havde anoreksi, på trods af at jeg vejede mere end jeg gør idag. Det kom sig af, tror jeg, at vi begyndte at sige nej tak til turene på maccen og slik i frokost pauserne .. Min første oplevelse med mobning. Da jeg aldrig havde prøvet at blive mobbet før, kunne jeg slet ikke forstå det inde i mit hovede. Det var ikke så meget selve anoreksi delen, som jeg vidste ikke var sand, men mere den del med at nogen ønskede at se mig og min veninde lide. Selvom vi konfronterede den givne pige flere gange, skete der intet og fik bare at vide at vi ikke var velkomne i gruppen mere. Da lærte jeg at man nogle gange må indse at nogle ikke vil en det bedste. Jeg forestiller mig at det var for at sætte sig selv i spotlight at hun gjorde det, men ved det stadig ikke den dag idag.

Jeg har ikke fortalt denne historie til ret mange, da det er noget der på mange måder har sat sine spor i mit liv efterfølgende. Jeg lærte en hel masse om mig selv, og fra David og Denise lærte jeg at familie ikke nødvendigvis er noget man er født ind i, det er de mennesker som ønsker det bedste for mig og som vil lægge deres liv om når man står i nød. Dave og Denise har en søn som er 10 år ældre end mig, og han tog mig ind som var jeg hans lillesøster og viste mig hvad det vil sige at have søskende kærlighed!

Jeg har også lært at man ikke kan se på mennesker hvad de har været igennem. Folk kigger med store øjne på mig, når jeg fortæller denne historie, og kan slet ikke forstå at jeg er blevet mobbet. Vær nu søde ved hinanden for pokker, selvom jeg “kun” var udsat for mobning i et lille halvt års tid, har det sat sine spor. Tænk på hvor dybt det vil sidde i den som bliver mobbet hele livet!

image

Jeg er evigt taknemmelig for at mine forældre sendte mig på denne rejse, og for at der findes gode mennesker i verden. Og de to skønne mennesker her, vil altid have en plads i mit hjerte <3

… xoxo

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *